Chokoladekage med abrikoser og ingefær

Ca. 8 - 10 personer | Af Thomas Brun Larsen
 


180 g usaltet smør
140 g syltede abrikoser
100 g mørk chokolade
60 g syltet ingefær
165 g sukker
140 g marcipan
4 æg
150 g mælk
180 g mel
40 g kakaopulver
1/2 tsk bagepulver
 
   
 
  Opvarm ovnen til 180 grader. Beklæd en alm. sandkageform med bagepapir.
Smelt smørret ved svag varme og stil det til side. Skær abrikoserne, ingefær og chokolade i små stykker (på størrelse med en ært).

Brug gerne en røremaskine. Kom sukker og marcipan i en skål og smuldr det sammen med fingrene. Kom æggene i, et ad gangen, og pisk blandingen ca. 2 minutter mellem hvert æg. Pisk til sidst i ca. 8-10 minutter.
Tilsæt mælken og pisk det hele sammen. Pas på med hastigheden.
Sigt mel, bagepulver og kakao sammen. Hæld det i dejen og bland det hele godt med en dejskraber. Vend det smeltede og afkølede smør i og kom til sidst abrikoser, ingefær og chokolade i.

Fyld dejen i sandkageformen og bag den på nederste rille i ca. 70 minutter.
 
Tilbage