Italienske maroni

ca. 20 stk | Af Thomas Brun Larsen
 


Dej:
170 g fint hakkede mandler
50 g cacaopulver
1 spsk mel
225 g sukker
300 g æggehvide
75 g sukker

Ganache:
350 g mørk chokolade
3 dl piskefløde
1 spsk glukose (fås på apoteket eller i Matas)
90 g blødt usaltet smør
3 cl mørk rom
 
   
 
  Dej:
Mandelmel, cacaopulver, mel og de 225 g sukker blandes sammen i en skål. Pisk æggehviderne sammen med de 75 g sukker. Under omrøring og meget forsigtigt tilsættes melblandingen til æggehviderne (brug en dejskraber).
Beklæd en bageplade med bagepapir, kom dejen i sprøjtepose og sprøjt små flade kager ud med en diameter på ca. fem cm. Drys to gange med flormelis bag dem ved 170 grader i ca. 10 minutter. De skal forblive lidt bløde indeni.

Ganache:
Chokoladen hakkes fint og puttes i en skål. Fløden og sukkeret bringes til kogepunktet og hældes lidt ad gangen over chokoladen under omrøring med en dejskraber.
Når temperaturen på ganachen når ned på 40 grader, tilsættes først det bløde smør, der røres grundigt rundt i ganachen, derefter smages til med rom. Hæld ganachen i en sprøjtepose, og opbevar den et par timer ved stuetemperatur.
En lille klat sprøjtes på en maroni og en anden lægges ovenpå som en sandwich. Drys med flormelis inden servering.
 
Tilbage