Nemme boller

ca. 20 stk | Af Thomas Reimann
 


15-20 gram gær.
2 spsk salt.
½ liter vand.
1 liter hvedemel.
1 dl 5-kornsblanding eller lignende.
 
  Lav dejen om aftenen og lad dejen hæve natten over. Start ovnen næste morgen inden badet. Når du er færdig med badet, skal bollerne i ovnen og 20 minutter senere har hele familien dejlige varme boller til morgenmaden.

VIGTIGT: Bollerne skal hurtigt fra køleskabet og over på en kold plade og ind i ovnen, for ikke at flade ud under bagningen. 
 
  Gæren smuldres i en skål og blandes med saltet, indtil det bliver flydende.
Tilsæt vand, mel og evt. 5-kornsblanding og rør rundt. Den færdige dej skal være meget klæbrig og vandet.
Herefter sættes dejen i køleskabet og hæver 4-48 timer.
Ovnen varmes op til 225 gr. og dejen tages ud.
Lav bollerne i ønsket størrelse på en kold plade med bagepapir. Herefter sættes pladen ind på næstøverste rille i ovnen i 15-20 minutter, afhængig af bollernes størrelse.
 
Tilbage